Winobrado

Mens jeg planlagde min research-tur til Japan for at finde spor af Wiinblad, prøvede jeg at komme i kontakt med nogle af de store auktionshuse. Jeg havde hørt, at der var mange vigtige Wiinblad-samlere i Japan, så det var spændende, om det afspejlede sig i, hvad der kom på auktion.

 Opsatser af Wiinblad udstillet i designbutikken Luca Scandinavia i Ginza-kvarteret i Tokyo, efteråret 2016. Foto: Ari Zelenko

Opsatser af Wiinblad udstillet i designbutikken Luca Scandinavia i Ginza-kvarteret i Tokyo, efteråret 2016. Foto: Ari Zelenko

Jeg havde bare ikke taget højde for, at sprogbarrieren er stor mellem Japan og Danmark. Jeg skrev til et af de vigtige auktionshuse på mit nydeligste engelsk, at jeg lavede research til en bog, og at jeg var meget interesseret i at høre om deres erfaringer med salg af Wiinblad – og om de mon kunne bekræfte, at der var en del Wiinblad-samlere i Japan?
Svaret jeg fik, var "lost in translation" – og på sin egen frustrerende måde også lidt sjovt: "Vi takker for Deres henvendelse! Vi tror ikke, at De kan få en stor profit på Deres kunstværker, og vi må konkludere, at evalueringen ikke er gået igennem med henblik på markedsvurderingen. Vi håber, De vil udvise forståelse for dette. Sincerely yours, ... "

Det viste sig i det hele taget at være krævende og kompliceret at efterforske Wiinblad, selv med rigtig fin hjælp fra det internationale pressecenter i Tokyo. Stormagasinet Takashimaya, hvor Wiinblads ting engang blev solgt, kunne ikke finde særlig mange dokumenter om sagen, selvom de faktisk fandt nogle fine fotos.

 Gavepapir lavet til Takashimaya af Wiinblad i 1960'erne. 

Gavepapir lavet til Takashimaya af Wiinblad i 1960'erne. 

Jeg har en mistanke om, at problemet er vestlige navne, som bliver meget anderledes, når de skrives med japanske kanji. Bjørn Wiinblad bliver for eksempel til Bjorno Winobrado! Så måske er det svært at slå ham op i arkiverne? Måske gemmer der sig en masse spændende dokumenter i Takashimayas arkiver stadigvæk, som venter på en kløgtig person, som kan både japansk og dansk...

Til gengæld fandt jeg via verdens bedste guide, den dansk-japanske Esben Ota, som er redaktør for den japanske udgave af Bo Bedre, en lang række butikker i Tokyo og Kyoto, som handlede med skandinavisk boligindretning – og de kendte meget til Bjorno Winobrado! Det kan man læse meget mere om i bogen.

Gumps teater.jpeg