Nuttet i Japan – og fortravlet i Texas! 

 
 I en butik i Ginza-kvarteret i Tokyo, 2016. Foto: Ari Zelenko

I en butik i Ginza-kvarteret i Tokyo, 2016. Foto: Ari Zelenko

I 1960'erne var Wiinblad på mode i den japanske middelklasse, og hans ting blev solgt i det fine gamle Takashimaya-stormagasin i kvarteret Ginza i Tokyo. Det er over 50 år siden – men man kan stadig finde Wiinblad i Japan i de butikker, som sælger skandinaviske møbler og brugsting fra midten af 1900-tallet. 

Nuttede ting har sin egen æstetiske kategori Japan, og Wiinblad passer ret godt ind i den. Især opsatserne med de brede kvindehoveder minder om den slags nuttethed, man også finder i manga og animé: Søde, brede ansigter med store øjne, der udstråler hjælpeløshed og imødekommenhed. Det er kawaii, japansk for nuttet. 

Jeg tog til Japan i efteråret 2016 på jagt efter Wiinblad. Men der var også en anden japansk vinkel: Nogle måneder senere talte jeg i New York med forfatteren Erica Jong, som i 1972 havde lært Bjørn Wiinblad at kende på en rejse i Japan. Det var ikke hendes første rejse til Japan. På hendes væg hang dette smukke ungdomsportræt af hende i kimono og hovedpynt: 

IMG_2248.JPG

Wiinblads første internationale gennembrud var netop i New York, helt tilbage i starten af 1950'erne. Lige efter Anden Verdenskrig var New York den toneangivende by - mens Europa lå i ruiner. Siden fik han også en stor karriere i Tyskland og Centraleuropa, efterhånden som landene begyndte at komme på fode.

Han blev inviteret til at designe for Rosenthal Porzellan i Oberfranken, et af Europas gamle porcelænscentre. Det var i 1957, og samarbejdet varede helt til han nåede pensionsalderen omkring 1990. Selvom han faktisk aldrig rigtig holdt op med at arbejde... 

 Wiinblads kostumer til Ariel og Caliban til Shakespeares The Tempest, Dallas 1965.

Wiinblads kostumer til Ariel og Caliban til Shakespeares The Tempest, Dallas 1965.

Men hvad lavede Wiinblad så i Texas i 1960'erne? I Dallas lå et andet fint, gammelt stormagasin: Nieman Marcus Her havde Texas' nyrige oliemillionærer i årtier lært at klæde sig smart og udvikle god smag. Direktøren Stanley Marcus var altid på jagt efter nye og spændende ting, og han fik allerede i 1950'erne øje på Wiinblads keramik – måske i New York, måske på en rejse til Skandinavien. Wiinblads ting rykkede ind i Nieman Marcus.

I 1964 inviterede Stanley Marcus Wiinblad til både at indrette en sandwichbar i hans kommende topmoderne stormagasin i Dallas' velstående nordlige kvarter og at råde ham om hvilke designere og varer, der skulle være fokus på til den kommende Scandinavian Fortnight i Nieman Marcus: to ugers skandinavisk festival i stormagasinet. Og samtidig spurgte Dallas Theater Center, om Wiinblad ikke ville lave scenografi til The Tempest. 

Der var bud efter Wiinblad alle vegne! Men det var slet ikke så let for Wiinblad at overkomme det hele.
Jeg var så heldig at finde hele korrespondancen mellem Wiinblad og Marcus og Dallas Theater Center på DeGolyer-biblioteket i Dallas. Og her viser Wiinblad sig at være både fortravlet og nervøs!
Det kan man altsammen læse meget mere om i En bid af paradis